Om os
Først og fremmest har vi begge en stor passion for den løsningsfokuserede tilgang. Det har vi, fordi vi begge i praksis har oplevet den forskel, det kan gøre, når vi møder borgere, kunder og samarbejdspartnere fra en "ikke-vidende position" og vælger at være nysgerrige, skabe rum for den andens perspektiver og håb og holder fokus på, at vi som professionelle ikke er eksperter, men i stedet skal forstå vores funktion og position som en inviterende vært, der hele tiden sørger for, at dem, vi samarbejder med er komfortable, føler sig kompetente og oplever at bidrage og kunne tage ansvar for egen udvikling.
Når vi på den måde stiller os lidt til side og i stedet ser den anden som eksperten, er nysgerrige på den andens håb for fremtiden og fokuserer på de eksisterende ressourcer, skaber vi rum for små forandringer, der vokser til store forandringer - og skaber dermed rum og mulighed for at opdage forskelle, der gør en reel forskel.
Vores opgave som ledere er ikke at løse hele verdens problemer.
Vores opgave er - sammen med den anden - at finde et brugbart udgangspunkt, som er med til at sikre, at det, vi arbejder med, er i overensstemmelse med den andens ønskede fremtid og er realistisk at lykkes med.
Derigennem bliver det muligt at skabe rum for forandring, der gør en forskel
Efter et langt arbejdsliv med et væld af erfaringer, der på godt og ondt viser, hvad der henholdsvis lykkes og ikke lykkes, er vores ambition med uddannelsen i SKABENDE LEDELSE at bidrage til en langt mere virksom praksis,
hvor du som leder bliver i stand til at holde overblikket og gennem en stærk metodisk funderet praksis skabe rammer for, at medarbejderne lykkes med netop den opgave, din organisation er givet.
Det er den "ønskede fremtid", der driver os!
Vi glæder os til at møde dig og opleve, hvem du er!
Anette Kureer
Jeg er uddannet psykolog i 1991 og autoriseret psykolog fra psykolognævnet i 1999.
Jeg har en et-årig efteruddannelse i LØFT samt systemisk familieterapi arrangeret af Dansk STOK med Gianfranco Checchin fra Centro Milanese di Terapia della Famiglia i Milano og Steve de Shazer fra Brief Family Therapy Center i Milwaukee
Jeg har siden taget en et-årig uddannelse i familieterapi på Institut for Social Udvikling (ISU) og har gennem hele min karriere deltaget i en lang række kurser og supervision med vægt på den løsningsfokuserede tilgang.
Derudover har jeg gennemført flere kommunale lederudviklingsforløb på diplom niveau.
Jeg har i over 30 år arbejdet med rådgivning og ledelse inden for det sociale børne- og ungeområde og har en meget bred erfaring på tværs af diverse forvaltninger, PPR, skole og specialenheder.
Jeg har været leder af PPR, Tværfaglig chef for hele supportfunktionen i en Børne- og Ungeforvaltning samt Forvaltningschef for det specialiserede børneområde i en kommune, hvor mit ansvarsområde bestod af heldagsskole, behandlingsskole, familiehus, specialbørnehave, dag- og døgntilbud for børn visiteret efter serviceloven, samt en lang række specialiserede skoletilbud indenfor den vidtgående specialundervisning.
Jeg har været Chefkonsulent i COK og har det seneste år etableret min egen praksis, hvor jeg arbejder med supervision samt ledelses-, personale- og organisationsudvikling indenfor rammerne af LØFT.
Læs mere om Anettes daglige virke her:
creatingsolutions.dk
Sara Radich
Jeg er uddannet socialrådgiver og har i 22 år arbejdet med udvikling via socialfaglige indsatser med børn, unge og familier. Det har jeg gjort i offentligt og privat regi.
Jeg har arbejdet i feltet som kontaktperson, familiebehandler, projektleder og faglig leder og har siden 2012 varetaget ledelse i mine funktioner.
Senest har jeg været ansat som personaleleder for 55 ansatte i Region Hovedstaden på en døgninstitution for handicappede børn.
Jeg har fire års efteruddannelse i systemisk-narrativ tilgang ved dispuk.dk og de sidste syv år har mit fokus primært været inden for tilgangen ”solution focused work”/ SF.
Jeg er uddannet og trænet på den tre årige DLI. solution focus work uddannelse i Danmark og er derigennem mastercertificeret ved den internationale solution focus work organisation IASTI. www.iasti.org
Jeg har praktisk erfaring med løft fra min tid som leder, men også fra mine LØFT efteruddannelser, især og senest min masteruddannelse taget på Brief Center i London, der er førende aktører på verdensplan.
I november 2021 afsluttede jeg dermed en et årig master uddannelse i solution focus work ved Chris Iveson og Evan George, Brief center London, Uk. www.brief.org.uk
Læs mere om Saras daglige virke her:
solutionpartners.dk
Creating Solutions:
Anette Kureer
Telefon: 40 46 16 04
Mail: anette@creatingsolutions.dk
creatingsolutions.dk
Solution Partners:
Sara Vardil Radich
Telefon: 26 14 87 39
Mail: sara@solutionpartners.dk
solutionpartners.dk
Uddannelser:
Leder
Konsulent
Medarbejder samarbejde
Andre tilbud
Mød os online:
Linkedin (Ledelse)
Facebook (Ledelse)
Linkedin (Konsulent)
Facebook (Konsulent)