Om lederuddannelsen
Med SKABENDE LEDELSE har vi skabt en helt ny lederuddannelse, som er for dig, der ønsker at bringe dig selv som leder i spil på nye måder i samarbejdet med dine medarbejdere og din organisation.
Uddannelsen tager afsæt i den løsningsfokuserede tilgang (LØFT). Helt grundlæggende betyder det, at du som leder stiller dig i den ”ikke-vidende position”, hvilket er meget anderledes end mange andre ledelsesmæssige tilgange. Det betyder samtidig, at vi arbejder med de mange forskellige ledelseselementer i et nyt lys og på helt nye måder.
At stille sig i ”den ikke-vidende position”, betyder ikke, at man ikke ved noget – det betyder, at man er i stand til at sætte sin viden til side for nysgerrigt at give plads til og lære af medarbejderne, give agentskab og skabe grundlag for bæredygtige handlinger i organisationen og virkeligheden.
Din rolle er at kunne inspirere andre til at løfte barren og påvirke mennesker til at præstere noget, de ellers ikke ville have gjort.
” For at kunne handle anderledes, skal man inspireres til at tænke anderledes"
På uddannelsen skal vi arbejde med, hvordan du som leder på samme tid kan balancere imellem at skabe en tydelig vision, skabe følgeskab om en tydelig retning, holde blikket på opgaven og skabe rum for selvledende medarbejderes virketrang som grundlag for tydelige og bæredygtige resultater.
Derfor arbejder vi blandt andet med, hvordan du med afsæt i ”den ikke vidende position” kan arbejde nuanceret og målrettet med forandringsledelse.
Du får konkrete redskaber til som leder at sætte rammen og slippe indholdet, så der bliver plads til, at medarbejderne kan bidrage konstruktivt og relevant.
Som leder skal vi mentalt kunne gå forrest ved, at vi gennem transparent ledelse og dynamisk inddragelse af medarbejderne sætter disse fri til selvstændigt at handle og tage ansvar i en fælles indsats, hvor formålet med opgaven står øverst, og organisationen samarbejder dynamisk og dermed lykkes endnu bedre.
Som leder skal man kunne stille sig i den ikke-vidende position, være nysgerrig
og håbefuld på opgavens vegne og værne opgaveløsningen mod rigid styring
og manglende mod.
Sådan er uddannelsen sat sammen
Uddannelsens form veksler mellem teoretiske faginput, konkrete metoder, værktøjer til praksis, sparring, supervision, vidensdeling og træning. Uddannelsen udgør et fælles læringsrum, hvor vi sammen er nysgerrige på praksis, hvor vi præsenterer værktøjer og konkrete greb, der hele tiden tilpasser sig virkeligheden og skaber rammen for, at vi sætter hinandens kvalifikationer bedst muligt i spil.
Du er således både deltagende i og medskabende til den fælles læring, mens vi gennem LØFT sætter rammen og derigennem sikrer transparens og tydelighed omkring metoder og greb, som trænes og drøftes i forhold til lederrollen i praksis.
Vi skaber sammen en uddannelse, som efter hver investeret time skal give dig endnu bedre redskaber med hjem, som du og organisationen kan anvende direkte i jeres fælles daglige praksis.
Vi vil med uddannelsen i skabende ledelse gøre jer nysgerrige på nye måder at være i verden, der gennem et styrket overblik og en oplevelse af at hvile i lederrollen skaber nye muligheder og styrker samarbejdet, kreativiteten og effekten og dermed kommer jeres medarbejdere, samarbejdspartnere og opgaveløsning til gavn.
Ledergerningen
Lederuddannelsen i skabende ledelse er bygget op omkring 3 moduler:
Modul A – At træde i karakter som leder: Kontekst (4 dage)
Kommunikation og samarbejde.
- Vision og retning.
- Organisation og opgavefokus.
- Træningsdag – konsolidering af det, vi har lært.
Modul B – Ledelse i og af fællesskaber: Invitation/interaktion. Plads til alle (3 dage)
- Fokus på opgaven.
- Hvordan samarbejde - Plads til alle.
- Teamcoaching.
Modul C – Ledelse og forandring: Foranderlighed – at give slip (3 dage)
- Sammenhæng og forandring.
- At sætte sig selv og den anden fri – Ledelse contra styring.
- Foranderlighed og det fortsatte lederliv.
- Samtidig er hver af de enkelte kursusdage er sammensat således, at der vil være:
- Et teoretisk afsæt.
- Aktivering og øvelser/træning med fokus på praksis.
- Interaktion og videndeling – hvad har vi lært?
- Opsamling, hvor vi indsamler og tydeliggør læring og ressourcer.
Samtidig er hver af de enkelte kursusdage er sammensat således, at der vil være:
- Et teoretisk afsæt.
- Aktivering og øvelser/træning med fokus på praksis.
- Interaktion og videndeling – hvad har vi lært?
- Opsamling, hvor vi indsamler og tydeliggør læring og ressourcer.
For hvert tema fokuserer vi på den ene side på de opmærksomhedspunkter i forhold til lederrollen, det konkrete tema sætter lys på – og på den anden side de strategier og greb, som temaet kalder på.
Det betyder, at du efter hver gang vil opleve både at stå mentalt og erkendelsesteoretisk stærkere i forhold til at skabe din vej i ledelse og i forhold til at vide hvilke virkemidler, der understøtter, at dine medarbejdere både ser, forstår og bliver engageret i jeres fælles projekt i forhold til opgaveløsningen. På den måde opnår du både at styrke din ledelse og samtidig skabe rum for og involvere dine medarbejdere, så I bliver samskabende om opgaveløsningen. Ved, at du gør dig umage med din ledelse, og samtidig er transparent overfor medarbejderne og hele tiden giver plads til deres perspektiver og bidrag, opstår en ny form for samarbejde, hvor du ikke er den, der alene skal have svar og finde løsninger, men den, der sætter rammen og inviterer medarbejdernes kreativitet og idéer på banen i samarbejdet om at finde de bedste løsninger
På den måde vil hver dag rumme to perspektiver: Dig som leder og dig som leder af fællesskaber – det vil sige et indefra - ud og udefra-ind perspektiv på din egen ledelse.
Creating Solutions:
Anette Kureer
Telefon: 40 46 16 04
Mail: anette@creatingsolutions.dk
creatingsolutions.dk
Solution Partners:
Sara Vardil Radich
Telefon: 26 14 87 39
Mail: sara@solutionpartners.dk
solutionpartners.dk
Uddannelser:
Leder
Konsulent
Medarbejder samarbejde
Andre tilbud
Mød os online:
Linkedin (Ledelse)
Facebook (Ledelse)
Linkedin (Konsulent)
Facebook (Konsulent)