Modul C: Konsulentens arbejde i praksis
Dag 10: Fremtiden - foranderlighed og det fortsatte liv
Virkeligheden, facilitering, LØFT og mennesket i sig selv er foranderlige størrelser. Vi kan lære os en masse, men vi kan aldrig lære det hele.
"Du bliver aldrig færdig"
Når alt kommer til alt, er det den erkendelse, du skal bære med dig - og det skaber samtidig den gejst, der gør, at du ikke giver op. Når først du er på det rene med, at der altid er nyt at lære, at du bliver nødt til at møde omverdenen med stadig nysgerrighed, så bliver det pudsigt nok også lettere at stå i det.
Det, der kan gøre det svært, er, at mødet med andre, de tildelte opgaver, forventningerne til effekten osv. alt sammen sker i sammenhænge, der ofte er spækket med magt. Og netop magt kan betyde, at nysgerrighed opleves som modstand, at frisættelse i forhold til løsning af opgaver opleves som manglende styr på og kontrol med opgavevaretagelsen og endelig, at facilitering frem for styring provokerer omgivelserne, fordi facilitering hviler på umage, tillid og mod, mens styring ofte hviler på kontrol. Det er ofte her, at de fleste misforståelser og uoverensstemmelser opstår.
Så - hvordan kan vi som konsulenter være med til at sætte både deltagere og opgaveløsningen fri, så vi skaber nysgerrige og kreative processer, der sker tæt på og samskabende med borgere, kunder og samarbejdspartnere og dermed skaber rum for nye, anderledes og virksomme løsninger, der opleves relevante, fordi de faktisk gør en forskel?
Det er i dette svære spænd, at vi ser LØFT som en tilgang, der på den ene side udfordrer det bestående og samtidig tilbyder helt nye veje at gå, som - udover at skabe virksomme løsninger - også skaber selvstændige, servicemindede organisationer, der er optagede af at bidrage til at løse præcis det, der står i vejen for, at nogen eller noget kan lykkes. Og gør det på en måde, der er meningsfuld og givende for alle og dermed betyder, at alle vokser af samarbejdet, hvad enten det er ledere, medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere eller borgere.
LØFT som et fagligt ståsted giver dig en lang række greb, der gør, at alting vokser i stedet for at begrænses.
- Den ikke vidende position åbner feltet og skaber klogere beslutninger.
- Fokus på den foretrukne fremtid og nysgerrigheden på det, der virker, fremfor på problemerne, skaber handlekraft og mod
- Troen på, at alle handler optimalt på de givne omstændigheder, skaber anerkendelse og får alle parter til at vokse med opgaven
Det kræver, at din LØFT-opmærksomhed altid fortsætter og trænes samt integreres i organisationer, så nysgerrighed, udsyn og fælles arbejdsomhed fortsat kan leve.
Det er det, vi kalder SKABENDE PROCESSER, fordi det både:
- Skaber god faciliterings processer, der - modsat dårlige processer - ikke skaber problemer.
- Skaber rum for deltagerne ved at sætte processerne fri.
- Skaber rum for alle, så alle ressourcer kan bringes i spil.
- Skaber plads til virksomme løsninger, der gør en forskel.
På den sidste dag kigger vi både tilbage på de mange forskellige temaer og greb, vi har arbejdet med, og frem i forhold til, hvordan du fremadrettet konkret kan skabe din egen stil i arbejdet med processer, så du som konsulent skaber de passende rammer for at organisationen kan opnå det de ønsker. Vi ser på, hvordan du bliver klar over både den forandring, du har skabt og den fortsatte forandring, du vil arbejde videre med at skabe.
Med SKABENDE PROCESSER kan du gøre en forskel!
Med SKABENDE PROCESSER kan du gøre en forskel!
Creating Solutions:
Anette Kureer
Telefon: 40 46 16 04
Mail: anette@creatingsolutions.dk
creatingsolutions.dk
Solution Partners:
Sara Vardil Radich
Telefon: 26 14 87 39
Mail: sara@solutionpartners.dk
solutionpartners.dk
Uddannelser:
Leder
Konsulent
Medarbejder samarbejde
Andre tilbud
Mød os online:
Linkedin (Ledelse)
Facebook (Ledelse)
Linkedin (Konsulent)
Facebook (Konsulent)