Modul A: At træde i karakter som leder - konteksten
Dag 2: Vision og retning

Ledergerningen

Et rigtigt vigtigt greb i ledelse er evnen til som leder at gå forrest uden at stå i vejen for andre og være retningsgivende uden at diktere en bestemt form. Som medarbejder har man behov for at  kende de overordnede hensigter og forventninger og har samtidig behov for at være sat fri i den konkrete opgaveløsning, så man får rum til at arbejde selvledende i den konkrete hverdag.

På uddannelsens 2. dag retter vi fokus på, hvordan man som leder kan arbejde – både hvordan man udformer en ledelsesfilosofi med vision og retning, og samtidig hvad der skal til, for at man som leder troværdigt og transparent kan stå på mål for filosofien. Det betyder, at du som leder skal kunne ”styre rammen og slippe indholdet”.
Du skal være den perfekte vært, der skaber rammerne for, at alle kan være til stede med deres ”bedste jeg”, kan deltage og bidrage uden hele tiden at skulle aflæse regler og forventninger. I den forbindelse vil vi komme omkring Maturanas domæneteori, og hvordan den visualisering kan være hjælpsom i den ledende dialog.

"Man behøver ikke forstå problemet for at løse det" Dette er en af de mest skelsættende perspektiver inden for LØFT.

Vi tager med dette udgangspunkt fat i nogle af de centrale greb fra LØFT, som eksempelvis greb til de gode samtaler, håb og anerkendelse, som er med til at give medarbejderne en oplevelse af, at du som leder, også i den helt konkrete hverdag, er optaget af de mange dilemmaer, medarbejderne møder i opgavevaretagelsen, og er kreativ og hjælpsom med, hvordan de kan udvikle en praksis, som lever op til filosofien, men hvor du samtidig er betydningsfuld og hjælpsom i deres konkrete opgaveløsning.
På den baggrund arbejder vi med at skabe rammerne for nærværende og relevant ledelse med respekt for medarbejdernes eksistrende viden, kvaliteter, ressourcer og virketrang. 
Vi træner således også faciliteringen og opstarten af sammenkørte forandringsprocesser. 

Image

Muligheder og greb 
At arbejde med vision og retning er en svær opgave. Noget af det, der er vigtigt, er:

  •  Hvordan man som leder kan skabe en levende filosofi, der både skaber rammen for og samtidig udstikker konturerne af den retning, arbejdet forventes at bevæge sig i.
  • Hvordan du som leder enkelt og tydeligt kan tegne billedet af organisationens overordnede ambition.
  • Hvilke forventninger det skaber til den enkelte medarbejder.
  •  Hvordan ledelsesfilosofien kan tegne den overordnede strategiske ramme på en måde, som er retningsgivende for medarbejdernes tilgang til og måde at arbejde med opgaverne på. Ledelsesfilosofien skal skabe tydelighed omkring de aftaler, vi bygger vores fælles virke på.
  • Hvordan du som leder får inddraget medarbejderne i dette arbejde, og hvordan du sikrer, at det får relevans og bliver et ledende dokument for medarbejderne i deres opgavevaretagelse, og ligeledes hvordan filosofien kan bruges i forhold til arbejdet med samtidig at understøtte et godt arbejdsmiljø.

De temaer, vi kommer omkring denne dag, handler på den ene side om ledelse af opgaveløsningen og på den anden side om ledelse af medarbejderne – samt redskaber til de løbende dialoger om opgavevaretagelsen, som nogle ledere oplever kan være svær at have i en organisation med selvledende medarbejdere.

Dag 1

Image
Kommunikation og samarbejde
Se mere

Dag 2

Image
Vision og retning
Se mere

Dag 3

Image

Organisation og opgaveløsning

Se mere

Dag 4

Image
Træningsdag
Se mere

Dag 5

Image

Fokus på opgaven

Se mere

Dag 6

Image
Plads til alle
Se mere

Dag 7

Image

Teamcoaching

Se mere

Dag 8

Image

Sammenhæng og forandring

Se mere

Dag 9

Image

Ledelse kontra styring

Se mere

Dag 10

Image

Fremtiden

Se mere

Creating Solutions:
Anette Kureer

Telefon: 40 46 16 04
Mail: anette@creatingsolutions.dk
creatingsolutions.dk

Solution Partners:
Sara Vardil Radich

Telefon: 26 14 87 39
Mail: sara@solutionpartners.dk
solutionpartners.dk